fbpx

Barca møder Bayern München i kvartfinalen

FCBARCELONA.DK - 09.08.20

// Bayern München


Barca spillede sig lørdag videre til kvartfinalen i Champions League efter at have slået Napoli ud af turneringen. I kvartfinalen skal Barca møde tyske Bayern München, som vandt deres ottendedelsfinale over Chelsea.

Med en 3-1 sejr lørdag over Napoli efter 1-1 i det første opgør, sikrede Barca sig en plads i Champions League kvartfinalen. Her venter Bayern Mücnhen, som lørdag slog Chelsea med 4-1 efter at have vundet med 0-3 på udebane i det første opgør.

Dermed venter der et fantastisk opgør mellem to af Europas absolut største mandskaber. Sidst de to giganter mødtes i Champions League var i 2015 i semifinalen, hvor Barca spillede sig videre efter en 3-0 sejr hjemme på Camp Nou hvorefter man tabte med 3-2 i Tyskland.

Både kvartfinaler og semifinaler spilles over en enkelt kamp i Lissabon i Portugal. Kvartfinalen mellem Barca og Bayern München spilles på fredag den 14. august klokken 21.00 og kan ses på 3+.

Se målene fra Bayern Münchens sejr på 4-1 over Chelsea øverst i artiklen.

.:FORSIDE:.