fbpx

Bitter Thiago Silva tordner mod Lionel Messi

FCBARCELONA.DK - 16.11.19

// Lionel Messi

Hukommelsen i fodbold kan være kort og det gav Thiago Silva et eksempel på efter fredagens kamp mellem Brasilien og Argentina. Her gik han efter kampen drevet af bitterhed og skuffelse til angreb på Lionel Messi.

Argentina spillede fredag en god kamp, da man i Saudi Arabien fortjent slog Brasilien med 1-0 på en scoring af Messi, som udnyttede riposten efter sit eget brændte straffespark. En flot sejr til argentinerne, som dog resulterede i en særdeles bitter og skuffet Thiago Silva, som lod sin vrede gå ud over verdens bedste fodboldspiller.

'Messi ønskede at bestemme over kampen. Han sparkede to spillere ned, men dommeren gjorde intet. Han diskuterede med dommeren og han grinte bare. Dommerne bør lægge deres beundring til side når de dømmer' sagde en bitter Thiago Silva.

'Messi forsøger altid at presse dommerne til at give ham frispark. Han opfører sig altid på samme måde. Vi har talt med nogle af spillerne i Spanien og de siger, at det samme sker hos dem. Han vil styre spillet og forsøger at påvirke dommerne' fortsatte en forvirret Silva.

'I Champions League har han ikke denne fordel, for der er dommerne mere hårde. Der forsøger han ikke bestemme på samme måde. Der er desværre dommere, som på grund af deres beundring for ham er på hans side i kampene'.

Til slut kommenterede Silva, at Messi under kampen bad den brasilianske landstræner tie stille. 'Det er svært at forstå, når vi taler om respekt på banen, at en af de mest beundrede spillere i verden opfører sig på denne måde. Slet ikke overfor en træner. Respekten bør komme i forreste række uanset hvor stor rivaliseringen er'.

Thiago Silvas brok og kritik af dommeren må dog siges at være lidt af et selvmål. Den aldrende brasilianeren har tydeligvis glemt, hvordan Brasilien i sommer slog Argentina med 2-0 i Copa América semifinalen efter en særdeles kontroversiel og tvivlsom dommerpræstation.

.:FORSIDE:.