fbpx

De Jong: 'Jeg kan spille meget bedre'

FCBARCELONA.DK - 25.12.19

© Getty Images
// Frenkie de Jong

I et interview med den hollandske avis De Telegraaf, udtrykker Frenkie de Jong tilfredshed med sine første måneder i Barcelona, men han understreger også, at han stadig kan gøre det bedre.

De Jong kom til Barca i sommer og fik hurtigt tilkæmpet sig en stamplads på holdet, noget som han glæder sig over. Alligevel føler han, at han ikke for alvor har vist, hvad han kan.

'Jeg har til tider vist mine kvaliteter, men overordnet kan det hele blive meget bedre. Jeg er ikke så dominerende som jeg var i Ajax. I den position jeg spiller på, skal jeg score flere mål og lave flere oplæg' udtaler han.

Om selve skiftet til Barca siger han: 'Det var været næsten perfekt. Hvis man kigger tilbage, har det været et vildt år. Jeg var været i Barcelona et halvt år og når det gælder antal spillede minutter, har det været rigtig godt. Jeg har spillet meget og det er jeg glad for. Jeg føler sig godt til rette ved træningen og alt ved FC Barceona er virkelig genialt'.

'Jeg forventede ikke, at springet fra Ajax ville blive stort, men her er der mere kvalitet. Her spiller jeg med nogle fantastiske spillere, der på grund af deres kvaliteter er helt exceptionelle, som Messi, Luis Suárez og Busquets. Trods disse store navne, tøvede jeg aldrig med at tage dette skridt' fortsætter han.

Barca har været kritiseret for sit spil og det kommenterer De Jong også. 'Som hold har vi ikke spillet dårligt, men det skal blive bedre. Vi er ikke stabile nok. Nogle gange er det smukt hvad vi laver, andre gange spørger man sig selv, hvorfor det flotte spil og de gode fornemmelser forsvandt' kommer det ærligt fra ham.

I sommer blev hans landsmand Matthijs de Ligt rygtet til Barca, men valgte Juventus. De Jong tror dog stadig, at de to kan blive holdkammerater i Barcelona en dag. 'De Ligt kan spille for Barca om kort tid. At han er taget til Italien udelukker ikke, at han kan spille for Barcelona om nogle år. Han har taget den rigtige beslutning, for han gør det godt i Turino' afsluttede han.

.:FORSIDE:.