fbpx

FIFA-sanktion kan genåbne døren for Brozovic

Simon Arun Vrábel - 14.07.23

// Brozović

Bedst som man skulle tro at kapitlet om Marcelo Brozovic var helt lukket og fokus i stedet var på Oriol Romeu fra Girona lader det til, at FIFA har sanktioneret Al-Nassr og at det forhindrer dem i, at indskrive kroaten.

Al-Nassr har måske været lidt for hurtige på aftrækkeren med deres offentliggørelse af Marcelo Brozovic fra Inter, for nu beretter flere catalanske medier, at FIFA har sanktioneret Al-Nassar for en gammel transfer som man har fejlet at betale.

Artiklen fortsætter under annoncen


Marcelo Brozovic blev for få uger siden præsenteret som ny Al-Nassr-spiller med en mosterkontrakt på 30 millioner euro årligt, gældende frem til 2026. Kroatens tidligere italienske arbejdsgiver, Inter, skulle have modtaget 18 millioner euro fra den Saudi Arabiske klub, og dermed skulle handlen være på plads og Barca helt ude af billedet.

Nu fortæller den store catalanske avis Mundo Deportivo, at FIFA har sanktioneret Al-Nassr for en handel som datere helt tilbage til 2018, hvor den Saudi Arabiske klub købte nigerianeren Ahmed Musa fra Leicester for 15 millioner euro. Det beløb har man ikke formået at betale trods flere forskellige undskyldninger, og da dommen faldt tilbage i 2018, blev klubben endda tildelt en ekstra bøde på 460.000 euro plus en advarsel om yderligere sanktioner.

De sanktioner falder ifølge avisen nu, og det betyder, at gældende fra nuværende transfervindue plus yderligere to, må klubben ikke indskrive nye spillere. For Brozovic betyder det, at han ikke kan blive indskrevet i klubben, og at handlen imellem Al-Nassr og Inter risikerer at skulle annulleres, og så er spørgsmålet om det bringer Barca tilbage i søgelyset.

I mellemtiden står Brozovic med langt dårligere kort i forhandlingerne med Barca, for kroaten valgte altså pengene frem for det sportslige projekt i den catalanske storklub. Imens det kan stille catalanerne bedre i eventuelle nye forhandlinger, så er spørgsmålet, om man overhovedet er interesseret i en spiller, som ikke brænder for at repræsentere klubben.



.:FORSIDE:.