fbpx

Laporta: 'Vi håber på en gentagelse af sidste år'

Peter Vyff - 14.01.24

// Joan Laporta

Barca står foran årets første El Clásico, når finalen i den spanske Super Cup skal afgøres i aften. Catalanerne møder ærkerivalerne fra Real Madrid, og hvis det står til Joan Laporta, skal trofæet med retur tiil Catalonien.

På trods af, at Barca har haft en særdeles besværet første halvsæson, står holdet nu med muligheden for at hjemtage trofæet i den spanske Super Cup. Catalanerne står overfor Real Madrid, og kampen er dermed en gentagelse af sidste års finale, hvor Barca trak sig sejrsrigt ud af opgøret.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Sidste års mestre er dog ikke umiddelbart favoritter til opgøret, efter en middelmådig efterårssæson, hvor spillet slet ikke har fungeret på banen. Hos Joan Laporta er der dog ikke tvivl om, hvorvidt Barca er i stand til at kæmpe med om trofæet, og gentage sejren fra sidste år.

Præsidenten deltog i går i et interview med avisen Mundo Deportivo, hvor han gav sit besyv på aftenens finale: 'Jeg håber på en gentagelse af sidste år, hvor vi spillede en fantastisk fodboldkamp. Vi er helt overbeviste om, at vi er i stand til at tage sejren, og spillerne er meget fokuserede. Vi skal vinde den finale' sagde Laporta.

Afslutningsvist blev præsidenten bedt om at kommenterede på Barcas mulige deltagelse i racerløbet, Dakar Rally: 'Vi er blevet spurgt et par gange om vores deltagelse, men det er ikke nemt. Vi er Barca og alt, hvad vi deltager i, skal vi forsøge at vinde. Det vil kræve et godt team, og en masse forberedelse' svarede catalaneren.



.:FORSIDE:.