fbpx

Piqué: 'Det var svært, men i sidste ende vandt vi'

Rune Stentoft Arlbjørn - 08.03.20

© Getty Images
// Gerard Piqué // Real Sociedad

Gerard Piqué leverede en solid indsats mod Real Sociedad, der kun få gange blev farlige. Catalaneren var med til at holde baskerne fra fadet, men erkendte efter kampen, at det havde været vanskeligt.

'Vi vidste, at det ville blive en svær kamp efter nederlaget på Bernabeu, og fordi, at Real Sociedad har gang i en rigtig god sæson. De har lige spillet sig i pokalfinalen. De små detaljer afgjorde det og en hånd på bolden gav os tre point' sagde han.

'De spiller god fodbold og de har meget gode spillere. De var hurtige og behandlede bolden godt, hvilket skabte problemer. Vi vidste, at det ville blive en svær modstander, men i sidste ende ende vandt vi' sagde han om kampen.

Barcas assistenttræner Eder Sarabia har været en del i mediernes søgelys efter hans opførsel og sprogbrug i El Clásico. Det blev Piqué også bedt om at kommentere. 'Når klubben er svækket, så opstår sager som denne. For et par uger siden var det spillerne, der stod for skud, fordi vi ikke samlede os i en cirkel inden kampen, men det var på grund af ændringen fra træneren i vores opvarmning' indledte han.

'Vi kan godt lide, at der er intensitet fra bænken. For os spillere er det helt normalt at se assistenttræneren have så meget adrenalin. Medierne ser altid anderledes på det efter et nederlag og derfor skal man altid gå ud og undskylde for det på grund af klubbens image. Det er normalt, at Sarabia også kommer med input og han behøvede ikke undskylde for os spillere. Dem på bænken har lige så meget intensitet som os på banen' afsluttede han.

.:FORSIDE:.