fbpx

Romero: Romeu rejst hjem for at skifte til Girona

FCBARCELONA.DK - 03.08.24

// Oriol Romeu

Alt tyder på, at Oriol Romeu snart er fortid i Barca. Der er forlydender om, at han har forladt træningslejren i USA for at rejse hjem, da et skifte til Girona er forhandlet på plads. Det bliver tale om en lejeaftale.

Det var Gerard Romero fra mediet Jijantes der sent i går aftes kunne fortælle som den første, at Oriol Romeu skifter til Girona på en lejeaftale. Siden er andre catalanske medier fulgt efter med samme historie.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Oriol Romeu havde en rigtig svær første sæson i Barca og der har længe været rygter om, at han kunne være på vej tilbage til Girona. Senere var der dog forlydender om, at Hansi Flick var godt tilfreds med midtbanespilleren og overvejede at beholde ham i truppen.

Det kommer dog ikke til at ske. Oriol Romeu forventes at gennemgå det obligatoriske lægetjek i morgen i Girona og kort efter vil aftalen blive officielt bekræftet.

romeu1F

.:FORSIDE:.