fbpx

Video: Sidste træning inden turen til Manchester

FCBARCELONA.DK - 08.04.19

// Træning // Manchester United

Barcas spillere trænede i dag en sidste gang, inden at holdet i morgen rejser til Manchester til onsdagens opgør mod United. Ved dagens træning var Rafinha og Vermaelen de eneste i truppen der manglede. Se her en video fra træningen.

Lige med undtagelse af den langtidsskadede Rafinha samt den lårskadede Vermaelen, havde Ernesto Valverde samtlige sine spillere til træning i dag. Dermed har Barca-træneren tæt på optimale betingelser at arbejde under op til onsdagens Champions League brag. B-holdets Iñaki Peña, Morer og Abel Ruiz trænede også med.

Også Dembélé deltog på normal vis, for første gang efter hans skadespause. Klarmeldingen fra lægerne kom dog ikke, men det ventes at ske ved træningen tirsdag aften i Manchester.

Valverde havde taget Champions League boldene med, så ingen kunne være i tvivl hvad det nu handler om.

Træningen blev holdt på et afdæmpet niveau for de spillere der var i aktion lørdag aften mod Atlético de Madrid, for at de ikke overbelastes her midt i det krævende program. Det må forventes, at der bliver genvalg på de fleste pladser onsdag aften.

Se her en video fra træningen i dag:

.:FORSIDE:.