fbpx

Avis: Kinesisk klub har budt på Rafinha

Magnus Wind - 10.08.20

© Getty Images
// Rafinha

Rafinha er vendt tilbage til Barca efter en lejeophold hos Celta de Vigo. Midtbanespillerens fremtid ligger ikke i den catalanske klub, og nu har en kinesisk klub eftersigende budt 16 mio. euro for spansk/brasilianeren. 

Rafinha blev før denne sæson udlejet til Celta de Vigo, hvor han var med til at sikre klubben endnu en sæson i La Liga. Nu er midtbanespilleren vendt tilbage til Barca, men det står klart, at han skal finde sig en ny klub. 

Flere klubber, herunder Celta, har vist interesse i midtbanespilleren. Den galisiske klub har dog ikke råd, til at betale købsprisen på 16 mio. euro. Nu går skriverierne i avisen Sport på, at den kinesiske klub Shanghai Shenhua har tilbudt Barca de 16 mio. euro, som det kræves for at købe Rafinha fri.

Det er en aftale som er tilfredsstillende for catalanerne, men midtbanespilleren selv vil angiveligt  ikke til Kina. Han foretrækker et skifte til engelsk fodbold, hvor Everton og Wolves tidligere har vist interesse. Rafinhas kontrakt med Barca løber frem til sommeren 2021. 

 

.:FORSIDE:.