fbpx

Ansu Fati kan få sit Barca-comeback mod Monaco

Markus Johannessen - 16.09.24

 


Ansu Fatis genoptræning ser ud til at være overstået i denne uge, hvilket betyder at angriberen er klar til at komme på holdkortet. Nu meldes det, at han måske kommer i aktion i Champions League på torsdag. 

På trods af sin unge alder, har Ansu Fati allerede kæmpet med adskillige skader, der har givet bump på vejen i forhold til hans karrieres udvikling. Hans ambition har altid været at vende tilbage til Barca og vise sit værd, så han kunne fortsætte i klubben. 

Da den 21-årige angriber kom tilbage til Catalonien efter et lejeophold i Brighton, fik han Hansi Flicks opmærksomhed på træningsanlægget, hvor han vandt cheftrænerens tillid. Derfor kom hans seneste skade i foden på det værst tænkelige tidspunkt lige før holdets USA-tur i præ-sæsonen, hvor han for alvor kunne have spillet sig ind i truppen. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Heldigvis var skaden ikke alvorlig og ifølge avisen Sport, er Ansu Fati tilbage i kampform i denne uge. Faktisk meldes det, at hans comeback i Barca-trøjen kunne blive i torsdagens Champions League-opgør mod Monaco. 

Hansi Flick blev spurgt ind til Ansu Fatis tilbagevenden før søndagens opgør mod Girona, hvor der var spekulationer om, hvorvidt den unge angriber kom på banen. 'Vi satser på torsdag' svarede den tyske cheftræner, som indikerede, at Fati kan få spilletid i sæsonens første CL-brag. 

Det er dog ikke garanteret, men virker nu mere sandsynligt, da catalanerne må undvære Dani Olmo på grund af en muskelskade i baglåret. Endnu mere sandsynligt lader det til at være, at Ansu Fati får nogle minutter på banen mod Villarreal på søndag, da Ferran Torres også vil være fraværende grundet et rødt kort mod Girona. 

// Ansu Fati
.:FORSIDE:.