fbpx

Eric García: 'Jeg bliver i Barca'

FCBARCELONA.DK - 10.08.24

 


Eric García vandt fredag aften OL-guld med Spanien efter en sejr på 5-3 over Frankrig i finalen. Efter opgøret blev catalaneren spurgt til sin fremtid og her bekræftede han, at han har talt med Hansi Flick og bliver i Barca.

I sidste sæson var Eric García udlejet til Girona, hvor han leverede en flot sæson og var med til at skaffe den catalanske klub en flot tredjeplads i ligatabellen. Nu er forsvarsspilleren så tilbage i Barca efter sin lejeaftale og alt tyder på, at han ikke skal udlejes igen.

'Ja, jeg har talt med Hansi Flick og han har meddelt mig, hvad planen er. Min fremtid er i Barca og jeg bliver 100%' sagde Eric García.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Senere udtalte Eric García sig også til mediet Jijantes, hvor han også slog fast, at han glæder sig til at komme i gang med træningen under Hansi Flick.

'På søndag træner jeg med Barca igen. Jeg ser frem til at træne under Hansi Flick. Jeg har haft en god fornemmelse af de beskeder, som vi har udvekslet'.

Dermed tyder meget altså på, at Hansi Flick har besluttet at beholde Eric García i denne sæson, hvor han skal kæmpe om spilletid med Cubarsí, Araújo, Christensen, Koundé og Martínez.

// Eric Garcia
.:FORSIDE:.