fbpx

Officielt: EM er slut for Pedri

FCBARCELONA.DK - 06.07.24

// Pedri // EM 2024

Det ligger nu fast, at Pedri ikke kommer mere i aktion ved EM-slutrunden i Tyskland. I dag er den spanske lægestab kommet med en udmedling om hans knæskade og der venter nu en pause på op imod halvanden måned.

Det var meget tidligt i kvartfinalen mod Tyskland, at Pedri blev udsat for en grov tackling af Toni Kross, som mange vurderer burde have medført rødt kort til tyskeren. Pedri forsøgte først at spille videre, men måte hurtigt give op og lade sig udskifte.

Artiklen fortsætter under annoncen


Første melding lød på en forstærkning af et ledbånd i venstre knæ og i dag blev Pedri så grundigt undersøgt at lægerne. Her er der nu kommet en officiel udmelding, der fortæller om en forstrækning af anden grad, hvilket vil holde Pedri ude af resten af slutrunden, hvor der resterer en uge.

Det spanske fodboldforbund RFEF fortæller samtidig, at Pedri bliver i den spanske landsholdslejr resten af turneringen, men altså uden at spille.

Flere medier spekulerer allerede i hvor lang pause der venter Pedri og vurderingerne er, at der kan gå op til halvanden måned, før han kan spille igen. Det betyder, at der er stor risiko for, at han ikke kan deltage i Barcas tre træningenskampe i USA om en måneds tid. Derimod burde der være en mulighed for, at han er klar til ligastarten i midten af august.

pedri53F

.:FORSIDE:.