fbpx

Hansi Flick lægger ud med hårdt træningsprogram

FCBARCELONA.DK - 08.07.24

 


Hansi Flick begynder for alvor at svinge taktstokken i overmorgen, når de første spillere møder ind til den nye sæson og begynder træningen. Den nye Barca-træner lægger hårdt ud med to daglige træningssamlinger.

Barca spiller først sin første officielle kamp den 17. august, hvor de gæster Valencia i ligaens første spillerunde, men det får ikke Hansi Flick til at lægge langsomt ud. Det fremgår af programmet for første træmningsuge, som klubben har meldt ud i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Både onsdag og torsdag skal spillerne gennemgå lægetjek og fysiske tests, der skal fastslå deres form og tilstand op til den nye sæson. Ud fra resultaterne vil hver enkelt spiller få et individuelt træningsprogram. Disse tests foregår om formiddagen begge dage og om eftermiddagen kalder Flick til træning på en af banerne på klubbens anlæg Ciutat Esportiva Joan Gamper.

Fredag og søndag har Flick planlagt to træningssamlinger, mens der kun trænes en enkelt gang lørdag. Dermed vil spillerne have trænet syv gange på fem første dage.

Det er begrænset hvor mange af førsteholdsspillere Hansi Flick får at arbejde med de første dage, da hovedparten af dem enten er eller har været med ved EM og Copa América og derfor først vender tilbage når de har holdt den ferie, de har krav på. Det får den konsekvens, at en række af klubbens unge talenter træner med, så der bliver noget kvalitet i træningen.

flick7F

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.