fbpx

Officielt: Jordi Alba ude med baglårsskade

Rune Stentoft Arlbjørn - 05.10.20

© Getty Images
// Jordi Alba

Jordi Alba blev i gårsdagens kamp mod Sevilla skiftet ud efter 75 minutters spil med hvad der lignede en muskelskade. Nu meddeler Barca, at der er tale om baglårsskade til den catalanske venstre back.

Tidligere i dag blev Alba undersøgt for at finde ud af om der var tale om en skade. Nu viser det sig, at Alba har fået en skade i det ene baglår. Barca meddeler, at skadens udvikling i den kommende tid vil fastslå, hvor lang tid han er ude.

I den kommende tid er der landskampspause, så indtil den 18. oktober går Alba ikke glip af nogle kampe med Barca. Vi må vente og se om catalaneren når at blive klar til kampen mod Getafe.

I stedet for Alba blev Sergiño Dest skiftet ind til sin debut for Barca.

.:FORSIDE:.