fbpx

Barca præsenterer underskud på 97 millioner euro

FCBARCELONA.DK - 05.10.20

© Getty Images
// Bartomeu // regnskab

Mandag eftermiddag præsenterede Barca det endelige regnskab for sæsonen 2019-2020 og her blev det som ventet til et stort underskud. Hele 97 millioner euro er regnskabet gået i minus på grund af corona-pandemien.

På et pressemøde mandag præsenterede vicepræsident Jordi Moix klubbens regnskab for sidste sæson. Her meddeler man, at man på grund af corona er gået glip af 204 millioner euro i indtægter.

Barca havde på forhånd estimeret med indtægter for sæsonen på 1.047 millioner euro, men det endte i stedet på 855 millioner euro, hvilket giver et samlet underskud på 97 millioner euro. Klubben meddeler ydermere, at man uden corona-krisen ville have haft indtægter i omegnen af 1.059 millioner euro, hvilket ville have været ny rekord.

De 204 millioner euro, som Barca mener at have gået glip af på grund af corona, er fordelt således:

Billetsalg: 47 mio.
Barca-butikker: 35 mio.
Museum/rundvisning: 18 mio.
Events på Camp Nou: 3 mio.
TV-rettigheder: 35 mio.
Sponsorer og træningstur: 37 mio.
Spillersalg: 29 mio.

Klubben kom denne mandag også med et estimat for indtjeningen i den nuværende sæson 2020-2021, og også her ser tallene bekymrende ud. På grund af corona regner Barca kun med indtægter for 791 mio. euro.

.:FORSIDE:.