fbpx

Avis: Valverde irriteret over Barcas tavshed

FCBARCELONA.DK - 12.01.20

© Getty Images
// Valverde

Rygterne om et trænerskifte i Barca er naturligvis også nået frem til Ernesto Valverde og i følge avisen Sport er han godt irriteret over, at han skal læse om det hele i medierne og intet hører fra klubben.

Det ligger fast at Barca har mødtes med Xavi og det er også en kendsgerning, at de har forhandlet med ham om trænerjobbet i Barca. Det bekræftede Al Sadds sportsdirektør i går. Dermed ser Valverdes dage som Barca-træner ud til at være talte, enten her i januar eller senest til sommer. Meget tyder dog på et hurtigt skifte.

Valverde må altså konstatere, at Barca åbenlyst er ved at finde en afløser og dermed fyre ham. Her skriver avisen Sport, at Valverde intet har hørt fra klubben om planerne med ham. Han må sidde i uvished og læse om det hele i medierne, hvilket skulle irriterer ham ret meget.

Barca er naturligvis ikke forpligtet til at orientere Valverde om noget som helst, før der bliver taget en beslutning og lige nu tyder meget på, at man stadig er i forhandlingsfasen. Det er sket mange gange før, at en klub forhandler med andre potentielle trænere bag kulissen. Problemet i dette tilfælde er, at alt er ude i pressen og det får angiveligt Valverde sig til føle sig dårligt behandlet af sin arbejdsgiver.

.:FORSIDE:.