fbpx

Adskillige hold meldes interesseret i Estanis Pedrola

Peter Vyff - 03.07.23

// Estanis Pedrola

Den talentfulde Estanis Pedrola skulle eftersigende været et interessant emne hos flere hold og eftersom kantspilleren ikke har udsigt til spilletid på førsteholdet, så taler alt for at han udlånes her i sommerpausen.

Barca har altid været kendt for at producere lovende spillere på La Masia, og efter alt at dømme står der endnu et hold af talenter klar. Cheftræneren Xavi skulle derfor også være klar til at rykke Chadi Riad, Marc Casadó, Lamine Yamal og Estanis Pedrola op i førsteholdstruppen til næste sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Journalisten Toni Juanmartí kunne dog forleden fortælle, at den 19-årige Pedrola højst sandsynlig sendes afsted på en lejeaftale, da flere hold er interesseret i at låne kantspilleren. Catalaneren har da også leveret flere fine præstationer hos Barca Atlétic, hvor det i sidste sæson blev til otte mål i 23 kampe for reserveholdet.

Derfor skulle Pedrola nu være på et varmt emne hos Valencia, Celta Vigo og Girona, imens han også har tiltrukket sig opmærksomhed fra Holland, hvor PSV Eindhoven og AZ Alkmaar ønsker at tilknytte Barca-spilleren. Og eftersom stortalentet ikke har udsigt til spilletid i næste sæson, hvor Ezzalzouli Abde forventes retur på Camp Nou, så er det ikke utænkeligt at han sendes på udlån for at holde udviklingen i gang.

Ledelsen kan dog blive nødsaget til at forlænge aftalen med Pedrola allerede nu, da hans kontrakt udløber til næste sommer. For skulle han præstere på højt niveau under hans låneophold, så får Barca langt sværere ved at binde ham til en ny kontrakt.



.:FORSIDE:.