Avis: Arsenal kan give Barca et økonomisk løft
Markus Johannessen - 14.06.24
Barca har travlt med at generere indkomst til den kommende sæson, så klubben kan operere på transfermarkedet og registrere diverse spillere. Arsenal vil angiveligt købe en gammel Barca-profil, hvilket kan hjælpe catalanerne.
Den catalanske hovedstadsklub kan få et uventet økonomisk løft fra en spiller, der ikke har været i klubben i tre år, grundet en videresalgsklausul, der blev underskrevet i 2021.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge den catalanske avis Sport, har Arsenals cheftræner, den tidligere Barca-spiller Mikel Arteta, set sig lun på Nice-defensiven Jean-Clair Todibo. Den 24-årige franskmand forlod Barca i 2021, men underskrev en videresalgsklausul på 20%, hvilket catalanerne står til at modtage, hvis Premier League-klubben ender med at købe forsvarsspilleren.
Nice vurderer Todibo til at være 50 millioner euro værd og han vækker meget interesse hos Arsenal, som mener at han kan være en af nøglefigurerne til at bryde Pep Guardiola og Manchester Citys dominans i den engelske liga.
Det meldes også at Manchester United er interesseret i den tidligere Barca-spiller. Hvis det lykkes den franske klub Nice at sælge Todibo for 50 millioner euro, vil det efterlade Barca med 10 millioner euro.
// Todibo