fbpx

Avis: Barca har store forventninger til Mikayil Faye

Peter Vyff - 29.07.23

// Mikayil Faye

Sommerens første nyindkøb blev noget overraskende Mikayil Faye, der ankom fra NK Kustosija. Senegaleseren har formået at imponere trænerstaben fra start, og der er derfor allerede store forventninger til forsvarstalentet på Camp Nou.

Barca formåede kun at lukke 20 mål ind i sidste sæson, og forsvaret endte derfor med at skrive sig ind i historiebøgerne som ét af de bedste nogensinde. Men selvom Xavi har tre af de bedste midterforsvarer til rådighed i førsteholdstruppen, så har ledelsen i sommerpausen hentet yderligere to midtstoppere til Camp Nou.

Catalanerne hentede først Mikayil Faye hos NK Kustosija i Kroatien, og dernæst Iñigo Martínez hos Athletic Club Bilbao i Spanien. Og især førstnævnte har allerede formåede overbevise trænerstaben om hans store potentiale, selvom de fleste rynkede på øjenbrynene, da han ankom til Camp Nou.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 19-årige Faye nåede nemlig kun at spille for NK Kustosija i seks måneder, inden ledelsen besluttede sig for at købe ham foran næsen på en række europæiske storhold. Senegaleseren har dog indtil videre vist sig at være et godt indkøb for Barca, og især Xavi, der også har udtaget ham til holdets pre-season.

Faye er ellers kun tiltænkt en rolle på B-holdet, Barca Atlétic, men efter hans seneste præstationer kan han nu se frem til yderligere deltagelse på førsteholdet. Det skriver avisen Mundo Deportivo, der også tilføjer, at trænerstaben anser ham som et stort talent, der på sigt skal danne makkerpar med Ronald Araújo i midterforsvaret.

Og hvis Faye kan fortsætte sit høje niveau, så kan det eftersigende betyde et farvel til Eric García, der på nuværende tidspunkt fungerer som femtevalg i det centrale forsvar. Catalaneren har angiveligt tiltrukket sig en del interesse, og skulle det rette bud komme, så er det ganske sandsynligt at ledelsen har tænkt sig at tage afsked med den tidligere Manchester City-spiller.

.:FORSIDE:.