fbpx
Annonce

Avis: Gündogan er stadig en mulighed for Barca

FCBARCELONA.DK - 16.03.23

// Gündoğan

Manchester City og Ilkay Gündogan kan tilsyneladende ikke blive enige om en forlængelse. Tyskerens kontrakt udløber til sommer og i Barcelona følger man angiveligt situationen tæt og er klar til at forhandle.

Gündogan har snart længe været rygtet til Barca, hvor Xavi angiveligt står klar med åbne arme for at byde den erfarne midtbanespiller velkommen til sommer. Om det lykkes er dog noget tvivlsomt af flere forskellige årsager.

Lige nu forhandler spillerens agent med City og blot det at der forhandles viser, at Gündogan ikke afviser at blive i den engelske klub, hvis han får en kontrakt han er tilfreds med. Parterne har dog meget svært ved at blive enige. Det melder avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det åbner en dør på klem for Barcelona, der ser Gündogan som en mulig erstatning for Sergio Busquets, hvis han vælger at forlade klubben efter denne sæson. Der er ingen forhandlinger i gang mellem Barca og Gündogan, men catalanerne holder sig klar i kulissen, hvis muligheden skulle byde sig.

Det helt store problem for Barca er dog La Ligas økonomiske fairplay-regler, der ikke tillader Barca at hente spillere, før andre er rejst, da lønudgifterne er alt for høje. Derfor er det svært for klubben at indgå i realitetsforhandlinger med tyskeren.

Givet er det dog, at Barca holder sig inde i kampen om Gündogans underskrift. Mange tror dog efterhånden mest på, at han vælger at forlænge med City i løbet af foråret.



.:FORSIDE:.