fbpx

AC og Lewandowski valgte at træne trods fridag

FCBARCELONA.DK - 27.07.24

 


Hansi Flick har givet sine spillere et par fridage med familien, inden at holdet i morgen begiver sig på træningsophold i USA. Både Andreas Christensen og Robert Lewandowski droppede dog fridagen i går for at træne.

Barca-træneren ved at det bliver et afsavn at være væk hjemmefra i et par uger, når holdet tager til USA for at træne og spille tre testkampe. Derfor havde spillerne fået besked på, at de kunne holde fri fredag og lørdag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det tilbud benyttede Andreas Christensen og Robert Lewandowski sig dog ikke af, for de blev begge set på klubbens træningsanlæg i går. Begge spillere vendte tilbage fra ferien i mandags og har derfor kun trænet få gange. Derfor ønskede de ikke to dage i træk uden træning.

Lewandowski kan se frem til en hovedrolle under Hansi Flick denne sæson, mens det er mere usikkert hvilke tanker tyskeren har med Andreas Christensen, der sidste sæson blev rykket frem på midtbanen.

Begge spillere satser på, at trimme formen yderligere under opholdet i USA, der byder på træningskampe mod Manchester City, Real Madrid og AC Milan.

lewandowski2F

// Andreas Christensen // Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.