fbpx
Annonce

Gündogan: 'Vi bør vise mere personlighed på banen'

Simon Arun Vrábel - 06.03.24

// Gündoğan

I forlængelse af det uafgjorte resultat imod Athletic Bilbao har Ilkay Gündogan ladet sig interviewe af LaLiga TV, og her efterlyser den tyske midtbanegeneral, at holdet viser mere personlighed, og at man er mere tændte i de helt store kampe.

Som tysk landsholdsanfører og tidligere anfører for triple-vinderne fra sidste år, Manchester City, efterlyser Ilkay Gündogan i sit seneste interview, at holdet i større grad træder i karakter, når man spiller store kampe som den i søndags imod Athletic Bilbao.

'I kampen imod Bilbao synes jeg, at vi spillede godt i det første kvarter. Det kan godt være, at vi ikke skabte mange chancer, men vi startede kampen med selvtillid, og vi spillede godt', indledte Gündogan.

'Men som tiden gik, blev vi mere passive og forsigtige. Vi mistimede nemme afleveringer og gik ind i nærkampe som var unødvendige, og alt sammen fordi vi manglede tålmodigheden', forsatte tyskeren sin selvkritik.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg siger ikke, at vi mentalt gik ud af kampen, for vi gav heller ikke ret mange chancer væk, men vi bliver nødt til at yde vores absolut bedste. Jeg kan forstå, at kampene i Bilbao er blandt de allersværeste i ligaen. De er også et godt hold, som spiller med stor intensitet, og så er de fysisk stærke. Jeg kan godt forstå, hvorfor det er en af de sværeste baner at spille på'.

'Derfor bliver vi også nødt til at vise mere personlighed på banen i sådanne kampe. Vi skal vise, at vi er tændte, for det var en stor kamp, hvor vi nu sidder tilbage med følelsen af, at vi har tabt to point. Hvis ikke det var fordi, at vi var otte point bagud i ligaen, så havde resultatet været fint, for vi må også give kredit til Bilbao', udtalte Gündogan, inden han satte ord på de to alvorlige skader til hans midtbanekollegaer, Frenkie de Jong og Pedri.

’Det var en skuffede kamp, for vi mistede ikke kun to point, men også to af vores bedste spillere. Det er nøglespillere for os, for de bringer noget til holdet, som ingen andre kan. Vi savnede dem i begyndelsen af sæsonen, og nu kommer vi til at savne dem i den afgørende fase, hvor det gælder om at have så mange spillere til rådighed som muligt'.

'Der er dog ingen undskyldninger, for vi er Barca og for os handler det om at vinde kampe uanset hvem vi møder', afsluttede den tyske midtbaneveteran.

.:FORSIDE:.