fbpx

Avis: Gündogan skabte spændinger i truppen

FCBARCELONA.DK - 21.08.24

// Ilkay Gundogan

Meget tyder efterhånden på, at Ilkay Gündogan forlader Barca efter blot en enkelt sæson. Nu er der forlydender om, at hans potentielle skifte ikke vil skabe den store uro i truppen grundet nogle kritiske udtalelser sidste sæson.

Gündogan var den spiller der spillede flest kampe i sidste sæson og tyskeren nyder stor respekt i Barca for sine professionelle indstilling og præstationer på banen. Alligevel er der næppe mange i truppen, der for alvor kommer til at savne midtbanespilleren.

Baggrunden er nogle episoder i sidste sæson, hvor Gündogan kom med nogle udtalelser til medierne, der ikke faldt i god jord hos holdkammeraterne og som har svækket tilliden til ham. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Første gang var da Barca tabte til Real Madrid i El Cláscio på hjemmebane, hvor Gündogan efter kampen tydeligt var indigneret over, at holdkammeraterne tilsyneladende ikke tog nederlaget hårdere end han følte de gjorde.

Senere på sæsonen, da Barca tabte til PSG på hjemmebane og dermed røg ud af Champions League, kritiserede han offentligt Ronald Araujo for det tidlige røde kort, som blev afgørende for kampens udvikling.

Der er næppe tvivl om, at udtalelserne har skabt interne spændinger i truppen og gjort forholdet til Gündogan anstrengt hos en større gruppe af spillerne. De mener ikke at man skal kritisere hinanden i medierne, men tage en ærlig og åben snak internt i omklædningsrummet.

Netop det anstrengte forhold kan være en af årsagerne til, at Gündogan vælger at forlade klubben denne sommer, selvom det næppe bliver den forklaring han kommer med, hvis skiftet bliver en realitet.

gundogan28F

.:FORSIDE:.