fbpx

Avis: Lenglet har ikke travlt med at komme videre

FCBARCELONA.DK - 14.06.24

// Clement Lenglet

Clement Lenglet bliver sandsynligvis en del af Barcas trup i længere tid, efter lejeopholdet i Aston Villa. Han indgår ikke i Barcas planer, men franskmanden vil se hvad transfervinduet byder af muligheder og derfor kan det trække ud.

Det ligner en gentagelse af sidste sommers situation, hvor Lenglet vendte tilbage fra et lejeophold i Tottenham og først på transfervinduets allersidste dag den 31. august, blev udlejet til Astin Villa.

Lenglet indgår ikke i Hansi Flicks planer og derfor er det indlysende, at forsvarsspilleren skal videre i fodboldtilværelsen. Hans kontrakt med Barca udløber dog først til 2026 og han oppebærer en pæn høj løn, så for haster ham det ikke med at få en afklaring på fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca står i en skidt situation, for de vil allerhelst sælge Lenglet, men når alle ved at Barca ikke selv vil bruge spilleren, bliver det nærmest umuligt at få en ordentlig pris for ham. Det gør det ikke lettere, at der næppe er en anden klub der vil matche den løn som Lenglet får i Barca.

Derfor har Lenglet ingen grund til at presse på. Han vil angiveligt se tiden an hen over sommeren og se, hvad der byder sig af muligheder. Det fortæller avisen Sport. Barca kan blive tvunget til at indgå endnu en lejeaftale, hvor de ikke får dækket hele Lenglets løn.

Derfor kommer man med stor sandsynlighed til at se Lenglet på Barcas træningsanlæg, når Hansi Flick om en lille måned kalder til den første træning. Spørgsmålet er så om franskmanden tager med til USA for at spille træningskampe, eller om han må træne for sig selv i Barcelona, indtil man finder en løsning.

lenglet13F

.:FORSIDE:.