fbpx

Avis: Sergi Roberto tager afsked med Barca på tirsdag

FCBARCELONA.DK - 11.08.24

// Sergi Roberto

Det begynder at trække op til et definitivt farvel til Sergi Roberto. Der meldes om et pressemøde på tirsdag, hvor klubikonet får sin fortjente afsked, efter halvanden måneds spekulationer om en mulig forlængelse.

Det er avisen Mundo Deportivo der fortæller om det planlagte arrangement på tirsdag, hvor Barca officielt takker Sergi Roberto for hans indsats i klubben. Det er kun de største spillere der får sådan en afsked.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Sergi Roberto kom til La Masia som 14-årig og Barca er den eneste klub han har repræsenteret på seniorniveau. Han nåede at spille 373 kampe, hvor han scorede 19 mål og lagde 43 assist. Han nåede aldrig stjernestatus, med udførte loyalt de opgaver han blev bedt om af de forskellige trænere.

Det er uvist om klubben vil lade Sergi Roberto tage afsked med tilhængere ved Trofeu Joan Gamper i morgen aften, hvor holdet møder Monaco. Det tyder dog ikke på det, da denne kamp traditionelt bruges til præsentere holdet til den nye sæson.

Det er endnu uvist hvor den 32-årige Sergi Roberto fortsætter sin karriere. Han har angiveligt tilbud fra klubber i La Liga og Premier League.

sergiroberto24F

.:FORSIDE:.