fbpx
Annonce

Barcas defensiv er i øjeblikket den bedste i Europa

Simon Arun Vrábel - 25.01.23

// La Liga

Xavis mandskab forsætter det solide spil her i det nye kalenderår og det catalanske mandskab topper nu ubestridt listen som det hold, der har den allerbedste defensiv på tværs af de største ligaer i Europa.

Den catalanske cheftræner Xavi Hernández har i den grad fået optimismen tilbage til Barcelona, for imens offensiven leverer mange flotte mål, så er defensiven den klart stærkeste i blandt de fem største europæiske ligaer.

Selvom spillet i nogle kampe har manglet inspiration og at der har været nogle smalle sejre i løbet af den første halvdel af sæsonen, så taler statistikken sit tydelige sprog om, at Xavi er ved at underrette noget ekstraordinært. Imens Marc-André Ter Stegen er ved at slå den ene imponerende rekord efter den anden, bidrager den tyske målmand også til, at den catalanske defensiv er i gang med at underrette noget bemærkelsesværdig.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har kun lukket seks mål ind i deres 17 ligakampe indtil nu og kigger man på klubberne i de andre store ligaer, gør sammenligningen blot bedriften endnu mere imponerende. I Spanien er det nemlig Villarreal som har lukket næstfærrest mål ind med 13 mål imod sig, altså mere end dobbelt så meget end Barca. På en delt tredjeplads kommer Real Madrid og Atlético Madrid med 16 mål og kigger man udenfor Spanien er billedet det samme.

I England topper Newcastle lidt overraskende listen med 11 mål imod sig, mens ligaens nummer et fra Arsenal har lukket 16 mål ind. Både Manchester United, Manchester City, Liverpool og Chelsea har lukket over 20 mål ind og det er altså tre gange så meget som Xavis mandskab. I Italien kommer Napoli tættest på med 14 mål, mens Juventus og Roma har lukket henholdsvis 15 og 16 mål ind. I Tyskland og Frankrig har Bayern München og PSG begge lukket 14 mål ind.

Xavi har i den grad fået styrket defensiven, hvor de nye Jules Koundé og Andreas Christensen i den grad gjort, at fraværet af Piqué ikke har svækket defensiven. Samtidig passer Jordi Alba og Alejandro Baldé godt på den venstre back, mens nyindkøbet Marcos Alonso hurtigt har tilpasset sig klubbens spillestil. Dertil kommer, at Araujo er vendt stærkt tilbage fra sin lange skadespause.

Kan Barca fortsætte i samme solide spor resten af sæsonen, kan det næsten ikke undgå at få den konsekvens, at de vinder ligaen, hvilket er sæsonens største mål.



.:FORSIDE:.