fbpx

Barca er godt på vej til VM for klubhold i 2025

FCBARCELONA.DK - 28.06.23

// VM for klubhold

I 2025 ændrer formatet sig for VM for klubhold sig markant, da der bliver tale om en reel slutrunde med 32 hold. Selvom der er to år til at turneringen spilles, har Barca rigtig gode muligheder for blive en af deltagerne.

I 2025 bliver VM for klubhold afholdt på samme måde som for landshold. 32 hold dyster om titlen, opdelt i 8 grupper á fire hold, hvor de to bedste i hver gruppe går videre til knockout-kampene.

FIFA har besluttet, at de fire seneste vindere af Champions League skal deltage. Det betyder at Chelsea, Real Madrid og Manchester City er sikre på deltagelse, ligesom vinderen af den kommende sæsons Champions League.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derudover skal otte andre klubber fra Europa deltage, men hvert land må maksimalt have to hold med ved slutrunden. De otte hold findes ud fra et ratingsystem i de europæiske turneringer og her ligger Barca fornuftigt til, trods et par skuffende sæsoner, hvor de er røget tidligt ud af Champions League.

Derudover hjælpes Barca af reglen om, at samme land kun må have to klubber med til VM. Da Chelsea og City kvalificeret, kan f.eks. Liverpool ikke komme med, selvom de lige nu har en bedre rating end Barca.

Tingene kan stadig nå at ændre sig i den kommende sæson. Skulle Barca klare sig fornuftigt i Champions League, vil det kun øge deres muligheder for at være med ved det første store VM for klubhold, der holdes i USA i juni 2025.

 

.:FORSIDE:.