fbpx

Barca kan tjene millioner på tidligere spillere

Anders Lang Jensen - 25.07.23

// Juan Miranda // Malcom

Udover at sælge spillere denne sommer i jagten på indtægter, kan Barca også tjene penge i forbindelse med videresalg af tidligere spillere. Det kan vise sig som nogle særdeles afgørende millioner.

Efter nogle stærke tilføjelser til truppen indtil videre i sommerens transfervindue, arbejder ledelsen på at sende flere spillere videre. Et andet element i håbet om at balancere økonomien yderligere kan vise sig at være i form af bonusklausuler fra tidligere Barca-spillere.

Efter en enkelt sæson solgte Barca brasilianske Malcom til russiske Zenit i 2019, og nu meldes offensivspilleren på vej til saudiarabisk fodbold. Ifølge avisen Mundo Deportivo køber Al Hilal Malcom for 60 millioner euro i Zenit, og det vil sikre Barca en god skilling.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har en videresalgsklausul på 7,5% på Malcom, som i dette tilfælde vil give klubben et beløb på 4,5 millioner euro denne sommer. Malcom er dog ikke den eneste, som kan sikre Barca nogle yderst vigtige midler i klubkassen.

For to år siden skiftede venstrebacken Juan Miranda til Real Betis, og efter en flot slutrunde for Spaniens U21-landshold til EM denne sommer, kan Miranda været på vej videre. Klubber som Porto, Benfica, AC Milan, Juventus og Marseille vil byde på ham, melder avisen Sport.

Der meldes om et potentielt salg på 10 millioner euro, og Barca sikrede sig i sin tid en videresalgsklausul på hele 40 procent i forhandlingerne med Betis. I så fald vil Barca sikre sig fire millioner euro på Juan Miranda, hvis et salg forhåbentligt falder på plads denne sommer.

malcom1

 

.:FORSIDE:.