fbpx

Barca meldes tæt på køb af Romeu for 5 mio. euro

Anders Lang Jensen - 15.07.23

// Oriol Romeu

Det måske største transfermål denne sommer for Barca har været at erstatte Sergio Busquets på den defensive midtbane. Den mission er nu et spørgsmål om tid, eftersom Barca meldes tæt på at købe Oriol Romeu hos Girona.

De dyre alternativer til positionen såsom Martín Zubimendi, Joshua Kimmich og Marcelo Brozovic blev hurtigt skudt til hjørne, og i stedet har Gironas Oriol Romeu de seneste uger lignet favoritten til at forstærke Barcas defensive midtbane. En aftale meldes nu tættere på end nogensinde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge journalisten Nil Sola samt avisen Mundo Deportivo er Barca og Girona nået til enighed om en transfersum på fem millioner euro plus en række bonusklausuler. En præsentation af købet er et spørgsmål om tid, og Barca er altså tilsyneladende lykkedes med at forhandle Romeus frikøbsklausul ned, som ellers lå på otte millioner euro.

31-årige Oriol Romeu vil angiveligt blive præsenteret om få dage. På den måde kan midtbanespilleren støde til resten af Barca-holdet og nå at rejse med til USA på onsdag til holdets første træningskampe.

oriolromeu4

.:FORSIDE:.