fbpx

Barca nærmer sig Iván Fresneda som ny højreback

Anders Lang Jensen - 06.07.23

// Iván Fresneda

Barca jagter denne sommer nyt blod til højrebacken, og den 18-årige Iván Fresneda fra Real Valladolid meldes som klar favorit i det catalanske. Alt peger i retning af, at Barca med hastige skridt nærmer sig en transfer.

Der er ikke råd til kolossalt dyre transfers denne sommer, og andre alternativer må derfor udforskes. Derfor ligner 18-årige Iván Fresneda også en oplagt investering denne sommer, da den unge højreback kan købes relativt billigt, samtidig med at man i Barca tror meget på den talentfulde spanier.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge mediet ESPN nærmer Barca sig lige nu købet af Iván Fresneda fra Real Valladolid, der har en frikøbsklausul på 20 millioner euro. I Barca er man dog af den overbevisning, at man kan forhandle prisen ned i omegnen af det halve.

Det er dog et krav, at Barca sender andre spillere ud af klubben, før man kan hente nyt blod udefra. Sergino Dest skal videre denne sommer, og så snart man finder en løsning for amerikaneren, vil vejen mere banet for den nye højreback i form af talentfulde Iván Fresneda.

Trods sin unge alder har Iván Fresneda imponeret for Real Valladolid, der dog rykkede ud af La Liga i den forgangne sæson. Fresneda fik her spilletid i 22 kampe i den seneste sæson, og nu kan et skifte til Camp Nou snart nærme sig, hvor ledelsen har stor tro på spanieren som fremtidens højreback.

fresneda4

.:FORSIDE:.