fbpx

Barca vil sælge Raphinha for at købe Nico Williams

Peter Vyff - 30.05.24

 


Barca er i flere måneder blevet meldt interesseret i Nico Williams, der har været en nøglespiller hos Athletic Club Bilbao. For at få råd til at købe kantspilleren, overvejes det angiveligt at sætte Raphinha til salg.

Catatalanerne er i lang tid blevet meldt interesseret i Nico Williams, der har haft en stor sæson, både for Athletic Club og det spanske landshold. Stortalentet er derfor blevet en høj prioritet hos ledelsen, og ifølge avisen Sport, er han den foretrukne kandidat til at forstærke angrebet til sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spanieren menes dog at koste mindst 60 mio. euro, og det er en pris som Barca ikke i øjeblikket har mulighed for at betale. Ledelsen er derfor nødsaget til at generere en del indtægt fra spillersalg, før der kan påbegyndes forhandlinger med Athletic Club.

Den sportslige ledelse har dog angiveligt allerede en plan klar, der omhandler et salg af Raphinha, der på trods af en udemærket sæson, endnu ikke har fået sit helt store gennembrud hos Barca. Catalanerne overvejer derfor at sætte brasilianeren til salg, da han fortsat er en eftertragtet spiller, især i Premier League og Saudi-Arabien.

Den 27-årige Raphinha har dog ingen planer om at forlade Barca, og det kommer derfor til at kræve en del overtalelse for at få ham til at skifte.

nicowilliams11F

// Raphinha // Nico Williams
.:FORSIDE:.