fbpx

Casadó: 'Vi mærker tilliden fra Hansi Flick'

FCBARCELONA.DK - 05.09.24

 


Marc Casadó er blevet rykket op på førsteholdet i denne sæson og har allerede fået pænt med spilletid. I et interview glæder han sig over, at holdet er kommet så godt fra start med Hansi Flick ved roret.

Casadó var anfører på andetholdet Barca Atlétic i sidste sæson og nu har han taget skridtet videre til førsteholdet, hvor han ser ud til at få en vigtig rolle, ikke mindst efter at Marc Bernal er ude resten af sæsonen med en alvorlig knæskade.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanske TV3 har mødt Casadó til en snak, hvor der først blev spurgt til indtrykket af Hansi Flick som ny træner. 'Vi mærker hans tillid virkelig meget, for han er en træner der er tæt på spillerne og taler meget med os' var svaret.

Dernæst handlede det om holdets start på ligaen med fire sejre. 'Når man starter på et nyt projekt, vil resultaterne altid være vigtige, så man kan finde ind i en rytme og få selvtillid fra første dag. Det betyder meget at lægge ud med fire sejre, for det er sådan at titlerne kommer' kom det fra Casadó.

Casadós næste opgave bliver med store sandsynlig næste søndag, hvor Barca skal på besøg hos Girona fra det nordlige Catalonien. Efter en god indsats mod Valladolid i sidste weeend, vil det være overraskende, hvis der ikke bliver genvalg af ham til den defensive midtbane.

casado4F

// Marc Casadó
.:FORSIDE:.