fbpx

Flick ændrer rejseplanerne til kampen mod Girona

FCBARCELONA.DK - 10.09.24

 


På søndag spiller Barca sin første kamp efter landskampspausen, hvor de skal en tur til Girona. Trods en afstand på blot 100 km, har Hansi Flick besluttet, at holdet tager afsted allerede om lørdagen og overnatter i Girona.

Oprindeligt var det planen, at holdet skulle køre i bus søndag morgen og ankomme til Girona en times tid senere. Kampen spilles dog allerede kl. 16.15 og det har fået Flick til at ændre på planerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca-træneren ønsker at spillerne er 100% udhvilede til kampen og derfor vil han ikke belaste dem med en bustur på selve kampdagen. Derfor får spillerne en overnatning, så de roligt kan lade op til kampen, hvor det handler om at bygge videre på den flotte start i ligaen med fire sejre i træk.

Holdet træner sidste gang inden kampen lørdag eftermiddag, hvor Hansi Flick også holder det obligatoriske pressemøde som optakt til kampen. Herefter sætter Flick og hans spillere sig i Barca-bussen og kører til Girona, hvor de indlogeres på et hotel.

training3F

// Girona // Hansi Flick
.:FORSIDE:.