fbpx

Girona-boss: 'Oriol Romeu bliver hos os'

Markus Johannessen - 13.07.23

// Oriol Romeu

På trods af de mange rygter der går på, at Oriol Romeu snart ifører sig en Barca-trøje, har situationen nu taget en drejning efter Gironas ledelse har udtalt, at de regner med midtbanespillerens kontinuitet næste sæson. 

Formanden for Gironas bestyrelse, Pere Guardiola, som er bror til Barca-legenden og seneste Champions League-vinder, Pep Guardiola, har netop udtalt sig omkring den nordcatalanske klubs position i forhandlingerne om Oriol Romeu.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi håber på, at Barca gør os en tjeneste ved ikke at gå efter Romeus underskrift. Det er en realitet. Vi planlægger at bruge ham i næste sæson' udtalte Pere Guardiola til catalanske TV3.

Der har ellers på det seneste været stor optimisme i de catalanske medier vedrørende den 31-årige midtbanespillers potentielle skifte til Barca, men Pere Guardiola er klar i mælet og ønsker ikke at se Romeu forlade Girona. 

'Vores holdning er klar. Vi har sagt fra starten, at vi har til hensigt at fortsætte med ham næste sæson. Han er en meget vigtig spiller for os og han har fortsat kontrakt her. Vi overvejer ikke andre scenarier end at Oriol bliver her' fortsatte Pere Guardiola. 

Der blev dog pointeret, at forholdet mellem de to catalanske klubber er godt og at Pere Guardiola ser frem til endnu et møde med Barcas fodbolddirektør Mateu Alemany. Dog understreger han, at der ikke er nogen formelle forhandlinger igang og at Girona ikke har interesse i at slippe Romeu.



 

.:FORSIDE:.