fbpx

Guardiola udtog ikke Cancelo til Citys første kamp

FCBARCELONA.DK - 19.08.24

// Joao Cancelo

Joao Cancelos fremtid hænger stadig i luften og spekulationerne er ikke blevet mindre af, at han ikke var med i den trup, som Pep Guardiola udtog til Manchester Citys første kamp i denne sæsons Premier League.

Forleden åbnede Guardiola overraskende døren for, at Cancelo måske bliver i Manchester City, men nu tyder meget på, at det var en taktisk udtalelse for at accellerere forhandlingerne med Barca, der gerne vil leje den portugisiske back i endnu en sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kendsgerningen er nemlig, at Guardiola valgte at se bort fra Cancelo, da han udtog truppen til lørdagens udekamp mod Chelsea. Havde City-træneren haft seriøse overvejelser om at beholde Cancelo, var han nok kommet med i truppen.

Guardiolas disposition tolkes af catalanske medier som et tegn på, at City i sidste ende vælger at lade Cancelo tage tilbage til Barca, men at de vil trække tiden til det sidste, for at få den bedst mulige aftale i hus.

cancelo3F

.:FORSIDE:.