fbpx
Annonce

Her er planen for Barcas midlertidige stadion

Simon Arun Vrábel - 28.09.22

// Camp Nou

Barca skal snart i gang med en stor modernisering af Camp Nou og derfor skal man i næste sæson spille hjemmekampene på Estadi Olímpic Lluís Companys. Her er der dog kun plads til 59.000 tilhængere, hvilket kræver nye tiltag.

Som bekendt skal Camp Nou moderniseres og ombygges således, at det fremover vil kunne rumme 105.000 tilskuere og dermed fortsat være det største fodboldstadion i Europa. Arbejdet betyder, at Barcas førstehold nu må tage Estadi Olímpic Lluís Companys i brug i en enkelt sæson og nu er der kommet yderligere oplysninger omkring kapaciteten på den midlertidige hjemmebane.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det olympiske stadion, som ligger på bjerget Montjuïc, har en samlet kapacitet til 59.000 tilskuere. Avisen Sport fortæller, at planen er, at 45.000 pladser skal dedikeres til Barca, hvor de resterende 14.000 pladser vil være forbeholdt løssalg fra eksempelvis besøgende fans udeholdets tilhængere eller fra salg gennem rejseselskaber i hele verden. I skrivende stund har Barca dog 83.000 medlemmer og det betyder, at kun lidt over halvdelen af klubbens betalende medlemmer kan få adgang til holdets hjemmekampe.

Løsningen på dette bliver, at billetterne tilbydes til Barcas medlemmer via et rotationsprincip således, at alle kan få mulighed for at støtte hjemmeholdet i løbet af den ene sæson, hvor catalanerne ikke har Camp Nou som deres hjemmebane. Det samme princip vil man i øvrigt bruge omkring parkeringspladserne omkring stadion, da disse også er begrænset. Byrådet i Barcelona har dog lovet at forbedre den offentlige transport til og fra stadion specielt omkring kampdagene.

Hele arbejdet med at flytte til et midlertidigt stadion er en kæmpe opgave og derfor har klubben også bedt La Liga om at lave næste års program således, at Barca spiller sæsonens første fem kampe på udebane. Planen er, at førsteholdet vender retur til Camp Nou i sæsonen 2024/25.

.:FORSIDE:.