fbpx

Tre klubber nævnes i potentialt Gündogan-skifte

Markus Johannessen - 19.08.24

// Ilkay Gundogan

Ilkay Gündogan overvejer angiveligt at fortsætte karrieren i en anden klub, da han ikke føler sig overbevist om sin rolle i Hansi Flicks projekt. Indtil videre sættes tre klubber i forbindelse med midtbanespilleren. 

Den tyske landsholdsspiller er angiveligt bekymret for sin fremtidige rolle hos catalanerne, og undersøger mulighederne for et skifte før transfervinduet lukker med udgangen af denne måned. Barcas ledelse er efter sigende ikke afvisende overfor dette, da det vil frigøre meget af lønbudgettet og dermed lette klubbens økonomiske situation. 

Den catalanske avis Sport melder, at der lige nu er tre klubber, som potentielt kunne blive den 33-årige midtbanespillers næste destination.

Artiklen fortsætter under annoncen


Manchester City
Gündogan og hans repræsentanter er angiveligt selv igang med at undersøge muligheden for at vende tilbage til Premier League-mestrene på Etihad. Tyskeren har haft meget succes i Manchester City og været en afgørende spiller for klubben i flere tilfælde, men dette skifte vurderes at være det mest usandsynlige. Der er indtil videre ingen indikationer på, at City-træner Pep Guardiola er interesseret. 

Galatasaray
Den tysk-tyrkiske profil har også fået et tilbud om at tage tilbage til sine rødder i Istanbul, hvor han kan tilslutte sig Galatasaray. Den tyrkiske Süper Lig-klub har henvendt sig og tilbudt en kontrakt og Gündogan har selv før udtalt, at han gerne slutter karrieren i Tyrkiet.

Al Nassr FC
Senest er den offensive midtbanespiller rygtet til Saudi Pro League hos Al Nassr. Barca meldes i forhandlinger med den saudiarabiske klub og er angiveligt allerede nået til enighed vedrørende det økonomiske aspekt i transferen. Dog mangler Gündogan at give grønt lys til dette skifte.

Transfervinduet i Spanien lukker om halvanden uge, men i Tyrkiet lukker det først den 13. september og i Saudi Arabien først den 3. oktober, så Gündogan kan vælge at se tiden lidt an, inden han tager en beslutning.

gundogan5F

.:FORSIDE:.