fbpx

Laporta holdt flot afskedstale for Sergi Roberto

Peter Vyff - 13.08.24

// Sergi Roberto // Joan Laporta

Sergi Roberto sagde i dag farvel til Barca under en tårevædet afskedsceremoni med flere tidligere holdkammerater til stede. Joan Laporta satte samtidig også et par ord på midtbanespillerens imponerede karriere, og roste ham for hans indsats.

Barca åbnede i går sæsonen med den traditionsrige kamp om Joan Gamper-trofæet, hvor Marc-André ter Stegen blev præsenteret som holdets nye anfører. Det skyldes, at Sergi Roberto ikke længere er at finde hos Barca, og tidligere i dag tog han endeligt afsked med hans barndomsklub.

Ledelsen havde budt indenfor til en afskedsceremoni, hvor midtbanespilleren fik mulighed for at sige farvel efter 373 kampe for Barca. Udover Sergi Roberto, fik Joan Laporta også mulighed for at sige farvel til ikonet, og takke ham for hans mangeårige indsats.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Godmorgen allesammen, Sergi, Coral, børnene og dine familiemedlemmer. I dag er en dag fyldt med store følelser, og tak til alle dem som er mødt op. Som præsident, har jeg lyst til at starte med at fortælle dig, at du er historisk. Du er et symbol og et klart eksempel for os alle at følge' sagde Laporta, inden han kom ind på Sergi Robertos tur fra La Masia til førsteholdet.

'Du har været igennem alle dele af klubben, helt fra starten og indtil du debuterede på førsteholdet. Jeg er fuld af taknemmelighed overfor dit engagement i klubben, og fordi du altid har forsvaret Barca. Du har givet mere tilbage end du har fået, og du har altid ofret dig. Som anfører i sidste sæson viste du dig som en rollemodel for de unge spillere, der har den samme drøm, som du havde, da du ankom' fortalte præsidenten og tog endelig afsked med catalaneren.

'Du har opnået store ting i din karriere med 25 titler og 373 kampe for klubben. Barca er dit hjem, som det har været og som det altid vil være. Du er en af de spillere, som altid vil være en del af emblem. Hvorend du tager hen, så vil du altid være en del af vores hjerter' afsluttede Laporta.

.:FORSIDE:.