fbpx

Laporta: 'Vi har et bedre hold end Madrid'

FCBARCELONA.DK - 12.07.23

// Joan Laporta

Præsident Laporta og den øvrige ledelse arbejder målrettet på at skabe et endnu stærkere hold til den nye sæson. I et interview afslører Barca-præsidenten, at aftalen omkring Vitor Rique kan betragtes som værende på plads.

'Vi har et bedre hold end Madrid og rent individuelt er vi de bedste med en vis afstand til vores rivaler. Som medlem og tilhænger er jeg meget tilfreds med det hold vi er ved at bygge op' udtaler han til avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi har allerede et meget konkurrencedygtigt hold. Vi vandt ligaen og kan fortsætte med at dominere denne turnering. Jeg koncentrerer mig om at skabe et godt hold, fremfor at købe individualister. Vi har hentet Gündogan og Iñigo Martínez og de kommer til at levere godt, ligesom de andre der kommer til. Vi kan også sige at Vitor Roque er så godt som på plads' siger Laporta videre.

'Vi er meget bevidste om det som træneren beder os om. Der mangler måske en højre back og noget til midtbanen. Vi vil forsøge at gøre ham tilfreds. Holdet har igen vundet betydningsfulde titler og vi er meget ambitiøse omkring fremtiden. Vi arbejder godt på det og det gør vores træner også. Vi ønsker alle at opleve flere glæder i de kommende år' afslutter han.



.:FORSIDE:.