fbpx

Avis: Lenglet har afvist tilbud om at ophæve aftale

Anders Lang Jensen - 15.06.24

// Clement Lenglet

Barca har i de seneste år haft problemer med spillere, der er vendt tilbage fra lejeaftale, men som ikke har en fremtid i klubben. De er løntunge og svære at komme af med – det er Clément Lenglet eksemplet på denne sommer.

Franskmanden har spillet den forgangne sæson i engelske Aston Villa, og Clément Lenglet vender tilbage som Barca-spiller, når sæsonforberedelserne under Hansi Flick går i gang til juli. Stod det til klubben, var det dog ikke virkeligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport har Barca-ledelsen forsøgt sig med et tilbud til forsvarsspilleren om at ophæve kontrakten med Barca per dags dato. Det er dog en henvendelse, som Clément Lenglet skulle have afvist.

Franskmandens kontrakt løber til 2026, og han står til at blive en rigtig godt betalt spiller i de sidste to kontraktår. I den kommende sæson vil Clément Lenglet ifølge flere medier få en årsløn på 16 millioner euro, hvilket der ikke er mange Barca-spillere i truppen, der tjener.

Det bliver en svær mission for Barca at løse fremtiden omkring Clément Lenglet uden at skulle betale en masse millioner til franskmanden. Enten kan han senere på sommeren acceptere at give afkald på en masse lønkroner og forlade klubben gratis. Alternativt kan der komme en gentagelse af sidste sommer, hvor han skiftede på en lejeaftale, og hvor Barca og Aston Villa fordelte lønpakken mellem sig.

lenglet19

.:FORSIDE:.