fbpx

Medie: Barca har budt på Dani Parejo fra Villarreal

Simon Arun Vrábel - 28.06.23

// Parejo

Imens rygterne melder Marcelo Brozovic tæt på Saudi Arabien, skulle Barcas sportslige ledelse som et alternativ, have sendt det første formelle bud afsted oå Dani Parejo fra Villarreal, til at erstatte Sergio Busquets.

Transfer-sagen om hvem der skal udfylde de enorme støvler fra Sergio Busquets på den catalanske defensive midtbane tager nu endnu en drejning, da den sportslige ledelse angiveligt skulle have budt på Dani Parejo fra Villarreal.

Artiklen fortsætter under annoncen


Xavi har utallige gange sagt, at han har brug for en spiller fra den absolutte øverste hylde til at erstatte Sergio Busquets på den defensive midtbane. Det betyder, at der ikke er plads til en ung spiller, som med tiden kan finde sig til rette på den krævende position. Derfor leder den sportslige ledelse i højere grad efter en ældre og rutineret profil.

Netop denne profilbeskriveles passer meget godt til Dani Parejo fra Villarreal, som også tidligere har været i Barcas søgelys, da han spillede for Valencia. I dag er Parejo 34 år gammel, og ingen kan anfægte spanierens erfaring i La Liga. Det er mediet Jijantes som beretter, at Barca har sendt et tilbud til midtbanespilleren med tilbud om en kontrakt på ét år med option på yderligere et år.

Parejo skulle efter sigende have taget godt imod tilbuddet, og med kontraktudløb til næste sommer og hans alder taget i betragtning, anses midtbanespilleren for en habil og billig løsning. Parejo skulle dog have krævet lovning om en 2-årige kontrakt, men det viser blot, at de to parter ikke er langt fra hinanden, og sikkert godt kan få enderne til at mødes, hvis det er dét man ønsker.

Dani Parejo er lidt kontroversielt vokset op på Real Madrids ungdomshold, men i 2009 skiftede han til Getafe. Herfra gik turen to år senere til Valencia, inden han i 2020 drog til Villarreal, hvor han i dag er fast mand. I alt er det blevet til 475 kampe i La Liga med 70 mål og 78 assist til følge.



.:FORSIDE:.