fbpx

Medier: Aftalen med Vitor Roque er helt på plads!

FCBARCELONA.DK - 09.07.23

// Vitor Roque

Ifølge de største catalanske sportsmedier, er det kun et spørgsmål om timer, inden at Barca officielt melder ud, at de har købt den 18-årige angriber Vitor Roque fra brasilianske Athlético Paranaense.

Det var aviserne Sport og Mundo Deportivo der i går aftes samstemmende meldte om, at alt nu er på plads omkring Vitor Roque. Barca betaler angiveligt 30 mio. euro i transfersum, ligesom der kan løbe yderligere 31 mio. euro på i diverse variabler, der primært vil afhænge af antal kampe og vundne titler.

Artiklen fortsætter under annoncen


En lidt pudsig variabel lyder angiveligt på, at Barca skal betale Athlético Paranaense en million euro, hvis Vitor Roque en dag vinder Ballon d'Or. Den brasilianske klub har samtidig sikret sig 20% af en salgssum, hvis Barca en dag sælger Roque videre.

Kontrakten med Vitor Roque kommer til at løbe til 2029, men det er endnu usikkert om han kommer denne sommer, eller om han spiller sæsonen færdig i Brasilien, hvor sæsonen følger kalenderåret. Derfor bliver det måske først til januar, at Vitor Roque trækker i Barca-trøjen.

Der spekuleres dog allerede i, den brasilanske angriber kommer til Barca denne sommer, hvis det lykkes for catalanerne at skabe plads i lønregnskabet inden transfervinduets lukning den 31. august.



.:FORSIDE:.