fbpx

Medier: Franck Kessié tæt på skifte til Al Ahli

FCBARCELONA.DK - 03.08.23

// Franck Kessié

Torsdag aften meddeler adskillige medier, at Barca er centimeter fra at sælge Franck Kessié til Al Ahli i Saudi-Arabien. Midtbanespilleren skulle allerede været enig med klubben om en tre-årig kontrakt.

De to store aviser i Barcelona, Sport og Mundo Deportivo, samt transferjournalisten Fabrizio Romano, meddeler torsdag, at Al Ahli har sendt et officielt bud til Barca på 15 millioner euro for Franck Kessié. Barca er klar til at sælge, men skulle forsøge at presse prisen en smule tættere på 20 millioner.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge Fabrizio Romano har Kessié allerede accepteret Al Ahlis kontraktudspil, som gælder for de næste tre sæsoner og hvor han vil få en betragtelig lønforhøjelse. Derfor mangler der nu kun enighed mellem Barca og Al Ahli, som meldes meget tæt på.

Dermed tyder alt på, at Barca inden længe kan gennemføre endnu et vigtigt spillersalg, som vil indbringe catalanerne vigtige transferpenge og ikke mindst endnu mere luft i lønbudgettet, så man kan hente nye spillere.

.:FORSIDE:.