fbpx

Officielt: Samuel Umtiti skriver under med Lille

FCBARCELONA.DK - 23.07.23

// Samuel Umtiti

For lidt over tre uger valgte Barca og Samuel Umtiti at ophæve franskmandens kontrakt i fælles forståelse. Nu har den forhenværende Barca-spiller valgt at fortsætte karrieren i hjemlandet Frankrig i klubben Lille.

Det er Lille der i en officiel udmelding bekræfter, at man har tegnet kontrakt med Samuel Umtiti frem til 2025. Dermed er der kommet en afklaring om den skadesramte spillers fremtid, efter en udemærket sæson på en lejeaftale hos italienske Lecce, hvor han endelig fandt noget stabilitet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lecce ville gerne beholde Umtiti, men havde ikke økonomien til det. Derfor valgte den franske spiller at tage imod et tilbud om en toårrig kontrakt med Lille.

'Jeg er meget glad for at blive en del af denne klub. Jeg har ventet på dette øjeblik i lang tid og jeg er meget glad for, at det nu er på plads. Jeg kommer for at bidrage til holdets vindermentalitet, med ambitioner og hårdt arbejde' lyder det fra Umtiti selv i pressemeddelelsen.



.:FORSIDE:.