fbpx

Portugisiske giganter i kamp om Vitor Roque

Peter Vyff - 17.08.24

 


Alt peger i retningen af et exit for Vitor Roque, der umiddelbart ikke har en fremtid hos Barca. Stortalentet kan derfor meget vel være på vej til Portugal, hvor både FC Porto og Sporting Lissabon meldes interesseret i ham.

Selvom Barca havde store forventninger til den 19-årige Roque, tyder meget nu på, at han er faldet i unåde hos den sportslige ledelse. Catalanerne har svært ved at finde plads til ham på førsteholdet, og da man har brug for at generere indtægter fra spillersalg og sænke lønudgifterne, skulle man have besluttet at sælge brasilianeren.

Barca kræver dog angiveligt 30 mio. euro for Roque, som er den samme pris, man hentede ham for hos Athletico Paranaense. Og selvom der har været en del interesse, er det endnu ikke pris som ledelsen skulle have modtaget accept på, men det kan hurtigt ændre sig.

Artiklen fortsætter under annoncen


Stortalentet har nemlig tiltrukket sig opmærksomhed fra Sporting Lissabon, hvilket transferjournalisten Fabrizio Romano forleden kunne bekræfte. Portugiserne får dog ifølge avisen Mundo Deportivo ikke lov til at købe Roque uden kamp, da FC Porto nu også har meldt sig ind i kampen om hans underskrift.

Hovedstadsklubben meldes tæt på et salg af Evanilson til Bournemouth for en pris tæt på 50 mio. euro, og en stor del af pengene skal angiveligt bruges på at hente Roque. Portugiserne har længe været på markedet efter en angriber, og brasilianeren er derfor blevet et transfermål for træner André Vilas Boas.

Sporting menes dog fortsat at føre kapløbet om Roque, da man allerede skulle være i forhandlinger med hans repræsentanter. Alt er dog fortsat åbent, da Everton også stadig meldes som bejler til angriberen, men det er efter sigende Barcas prioritet at få løst situationen hurtigst muligt.

roque8F

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.