fbpx

Romano: Vitor Roque udlejes til Real Betis

Peter Vyff - 21.08.24

 


Rygterne om Vitor Roque ser nu ud til at få en ende, da han angiveligt nærmer sig et udlån til Real Betis. Catalanerne har angiveligt godkendt andalusiernes tilbud, der betyder, at brasilianeren skifter på en sæsonlang lejekontrakt.

Ledelsen har særdeles travlt i disse dage, hvor der bliver renset kraftigt ud i spillertruppen frem mod den kommende sæson. Barca forventes snart at tage afsked med Ilkay Gündogan, der vender retur til Manchester City, og nu meldes Vitor Roque også tæt på et snarligt exit.

Stortalentet er ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano tæt på at afslutte et lejeskifte til Real Betis, der siden sidste uge har haft snøren ude efter angriberen. Roque så ellers i lang tid ud til at havne hos Sporting Lissabon og Barca foretrak da også et reelt salg, men Roque ønskede udelukkende at skifte til Real Betis.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne har derfor besluttet at acceptere Real Betis' forespørgsel på en lejeaftale, der gælder for hele denne sæson. Andalusierne har angiveligt ikke fået inkluderet en købsoption i handlen, hvilket betyder, at brasilianeren vender retur til Barca næste sommer.

Roque foretrækker selv et skifte til Real Betis, hvor han på nærmeste hold i La Liga får mulighed for at vise Barca-ledelsen, at han har potentialet til at gøre sig gældende i fremtiden. Catalanerne bevarer med denne aftale også kontrollen over angriberens fremtid samtidig med, at man sparer hans lønkroner væk.

Skiftet er endnu ikke officielt, men Romano har dog givet hans signatur 'Here We Go' på handlen, hvilket som oftest betyder, at nyheden snart bliver officiel. Roque får dermed chancen for fast spilletid, da Real Betis står og mangler en angriber til startopstillingen, og derfor må handlen siges at være god for alle parter.

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.