fbpx

Tottenham meldes meget interesseret i Kessié

FCBARCELONA.DK - 30.07.23

// Franck Kessié

Franck Kessié er en af de spillere der rygtes væk fra Barca denne sommer. Juventus har vist stor interesse for midtbanespilleren, men nu har Tottenham angiveligt også meldt sig på banen i kampen om hans underskrift.

Kessié var en bærende spiller hos AC Milan, da Barca hentede ham sidste sommer, men i Catalonien har hans rolle være mere tilbagetrukket. Den situation forventes ikke at ændre sig i denne sæson og derfor er Xavi klar til at sende Kessié videre, da midtbanen er godt dækket ind med spillere som Romeu, De Jong, Gavi, Pedri, Sergi Roberto og og ikke mindst den nytilkomne Ilkay Gündogan.

Artiklen fortsætter under annoncen


Juventus lignede længe en mulig ny klub for Kessié, men han meldes ikke klar til at vende tilbage til Italien. Nu ser det ud til at en ny mulighed åbner sig i England, hvor Tottenham angiveligt er meget interesseret i spilleren fra Elfenbenskysten. Det skriver avisen Mundo Deportivo.

Tottenham kommer meget vel til at inkassere en pæn som penge for Harry Kane, der rygtes kraftigt til Bayern München. Pengene herfra skal forstærke Londonklubbens mandskab og her er Kessié en af de spillere man vil hente.

For Barca er det kun godt at der kommer lidt konkurrence om Franck Kessié, for det kan være med til at øge prisen på ham.

Måske der er noget under opsejling omkring Kessié, for han kom ikke på banen i nat mod Real Madrid. Det kan være et tegn på, at der er nogle forhandlinger i gang.



.:FORSIDE:.