fbpx
Annonce

Vitor Roque er gået i glemmebogen hos Xavi

FCBARCELONA.DK - 23.04.24

 


Der blev talt meget om Vitor Roques store kvaliteter, inden at Barca hentede ham i januar måned, men den brasilianske angriber har tilsyneladende skuffet Xavi, der ikke har brugt ham særligt meget og slet ikke i de store kampe.

Barca betalte 31 mio. euro plus hele 30 mio. euro mere i variabler for Roque og det prisskilt skaber automatisk store forventninger. Alle var dog klar over, at den dengang 18-årige spiller skulle bruge tid på at vænne sig til de nye forhold.

Der var dog næppe mange der forventede en så anonym start i Barca, som det har været tilfældet for Vitor Roque. Her næsten fire måneder efter hans ankomst, er han kun noteret for elleve kampe, hvor kun to har været fra start.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det så ellers ud til, at Roque var på rette vej, da han i slutningen af januar scorede Barcas eneste mål i 1-0 sejren over Osasuna, samt i den efterfølgende kamp levererede en scoring i 3-1 sejren over Alavés.

Derfra blev der dog længere mellem minutterne på banen og den seneste tid har man nærmest intet set til brasilianeren. Han blev ikke brugt til store kampe som Supercup-finalen mod Real Madrid, Champions League kampene mod Napoli og PSG, eller i søndagens El Clásico i Madrid. Det vidner om manglende tillid fra Xavis side.

Spørgsmålet er om Xavi vil benytte sæsonens sidste seks ligakampe til at give Vitor Roque mere spilletid, så han har noget at bygge videre på til næste sæson. Samtidig er konkurrencen dog benhård, for Lewandowski, Yamal, Raphinha, Torres og Félix leverer alle på et højere niveau.

Af samme årsag kan det ikke på forhånd afvises, at Barca vælger at udleje Rique til næste sæson, så han kan få den kontinuerlige spilletid, som en ung spiller har brug for, for at kunne udvikle sig.

roque29F

// Xavi
.:FORSIDE:.