fbpx
Annonce

Xavi skal finde en løsning på Lewandowskis fravær

FCBARCELONA.DK - 14.12.22

// Xavi // Robert Lewandowski

topbar222

Xavi har endnu ikke en komplet trup at råde over ved træningen, men de næste par uger skal bruges at finde på en ny formation i front, fordi holdet med stor sandsynlighed må undvære Lewandowski i de tre næste kampe.

Lewandowski blev idømt tre kampes karantæne efter det røde kort mod Osasuna umiddelbart inden at VM-pausen indfandt sig og selvom Barca har indbragt sagen for den spanske sportsdomstol TAS, forbereder Xavi sig på dårlige nyheder.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lykkes det ikke for Barca at få mildnet straffen, må holdet undvære sin polske topscorer i tre kampe og det skal Xavi finde løsninger på. Uanset hvad TAS måtte komme frem til, vil Lewandowski sidde udenfor mod Espanyol den 31. december, for han slipper ikke for en straf. Spørgsmålet er kun om den blive på en, to eller tre kampes karantæne.

Xavi kan glæde sig over, at Memphis er tilbage efter hans lange skadespause og hollænderen kunne være et bud på en vikar for Lewandowski. Xavi kan dog også vælge at satse på enten Ferran Torres eller Ansu Fati, selvom de begge har det bedst i angrebets venstre side.

Der spekuleres også i at Xavi måske nøjes med to angribere til lokalopgøret mod Espanyol på årets sidste dag. Der er dog mere end to uger til kampen skal spilles og det varer ikke mange dage før Xavi har de fleste af sine spillere til sin rådighed. De vender løbende tilbage efterhånden som de blev sendt hjem Qatar, hvor det kun er Koundé og Dembélé der er tilbage af klubbens spillere.

Dermed har Xavi gode vilkår til at prøve forskellige løsninger af inden at La Liga genstartes efter næsten to måneders pause.



.:FORSIDE:.