fbpx

Officielt: Brozovic dropper Barca og tager til Al Nassr

FCBARCELONA.DK - 03.07.23

// Brozović

Barca har målrettet jagtet Marcelo Brozovic som afløser for Sergio Busquets, men nu er det blevet officielt meldt ud, at den kroatiske midtbanespiller slutter sig til den flok af spillere, der går efter pengene i Saudi Arabien.

Den 30-årige Brozovic har vendt tommelfingeren nedad for det tilbud som Barca forlængst har lagt på bordet overfor ham. I stedet skifter han på en treårig kontrakt til klubben Al Nassr.

Artiklen fortsætter under annoncen


Avisen Mundo Deportivo fortæller, at Brozovic får en kontrakt der ligger milevidt fra det som Barca kunne tilbyde. Lønnen ligger angiveligt på 30 mio. euro om året samt en bonus på 10 mio. euro for blot at skrive under. Dermed vælger Brozovic at gå efter pengene i Saudi Arabien fremfor de sportslige udfordringer, som et skifte til Barca ville indebære.

Udmeldingen betyder, at Barca må se endnu en potentiel afløser for Busquets tage til en anden klub og det lægger pres på klubbens sportslige ledelse.



.:FORSIDE:.